En del af min nye novelle.

Jeg har brugt lidt tid på en novelle. Og så vil jeg gerne have at i læser det jeg har fået skrevet, og så smid en kommentar skriv din mening om det. Btw, jeg har ikke lige rettet det igennem endnu!

Det bankede på min dør.
''Kan du ikke lige skrue ned for musikken, man kan knap høre hvad man selv tænker!'' nærmest skreg min mor, hvilket jeg egentlig godt kunne forstå.
Jeg gjorde hurtigt som jeg fik besked på.
''Vi skal spise om 5 minutter..'' Sagde hun og lukkede langsomt døren i.
Da døren var helt lukkede i, løb jeg op og låste døren efter hende.
Jeg kiggede mig selv i spejlet der hang på endevæggen.
Min mobil vibrerede henne på sengen. Jeg kunne ikke se skærmen herfra, så jeg kunne ikke læse hvem der ringede. Jeg gik over til den og tog den.
''Hej det er Oliver..'' Sagde jeg forsigtigt.
''Hey Oli! Vil du med på grillen? Jeg gir!'' - Det var Nikolaj.
''Ehm, jeg spørger lige min mor. Kan jeg ikke bare smide en sms når jeg finder ud af det?'' Hm. Nikolaj tænkte da på mig.
''Jo selvfølgelig, vi ses!''
Nikolaj efterlod et smil på mine læber. Der var nu noget specielt over den dreng.
''Moooaaar?!'' Råbte jeg ned af trappen.
''Hva' nu?'' Svarede hun lettere irriteret.
''Øhm, må jeg godt tage med Nikolaj på grillen? Han gir..'' Der var lidt pludren frem og tilbage nedenunder.
''Okay så, ja det må du gerne..'' Svarede min mor.
Fedt, nu skulle jeg bare have noget tøj på. Jeg yndede mig lige et sidste blik, og gik så ombord i tøjskabet.
Jeg fandt et par mørkeblå tætsiddende slidte jeans, og tog en Artic monkyes T-shirt på.
Jeg løb ned af trappen og hoppede i mine røde Converse og tog en vest på.
Grillen var ikke andet end 10 min væk, jeg trak min mobil op af lommen og tastede Nikolajs nummer ind.
''Jeg er på vej, kommer du? Slow brow! Ha ha.'' Jeg smilede.
''Forhelvede Oli! Ja, sq da!'' Jeg lagde på og grinede lidt for mig selv.
Da jeg skulle til at tage mit headset på hovedet hørte jeg en stemme bag mig.
''Hey Olibibibi!'' Med det hun sagde, tænkte jeg med det samme: Selma!
Jeg vendte mig om og ganske rigtigt.
''Hej Selbababa!'' - Det var noget vi var begyndt at kalde hinanden i syvende klasserne, da 'perkerne' fra klassen kaldte hinanden Habibi. Det morede vi os vældigt over.
Jeg løb over mod hende og gav hende en ordentlig krammer!
''Hva' så Oli, har du haft en god ferie indtil vidre?'' Spurgte hun mig og tog solbrillerne af. Hendes krøller blevet blæste væk fra hendes ansigt. Store mahogni brune krøller.
''Øhm, ja sådan da. Jeg har faktisk lidt travlt.. Kan vi ikke skrives?'' Sagde jeg og smilede hende.
''Ha ha, jo selvfølgelig. Oliver den altid travle dreng!'' Grinede hun mig og daskede mig på skulderen. Jeg drejede om og løb.
''Vi ses Selbababa!!'' Råbte jeg over skulderen, og nåede lige at få et blik af hende der indprintede sig på min nethinde.


- Ja, det var det :D